NSK Logo!

For at se / benytte siderne og ressourcerne under videncenter-delen skal De  logge dem ind.

Indtast Deres brugernavn(medlemsnummer uden komma) og adgangskode (dit postnr.), for at logge på.

Brugernavn:   
Kodeord:   

For at se / benytte siderne og ressourcerne under videncenter-delen skal De  logge dem ind.

Indtast Deres brugernavn(medlemsnummer uden komma) og adgangskode (dit postnr.), for at logge på.


Er du ramt af askeskyen fra Island ?  (22-04-2010 - skribent: nskadmin)
Her kan du se hvordan reglerne er hvis du har været eller er ramt af følgerne for den Islandske askesky. 
 
Dansk rejebureauforening skriver nedenstående.
 
Flyselskaberne løber fra deres ansvar!

I forbindelse med det fortsatte forbud mod flytrafik til og fra lufthavnene i Danmark, er det Danmarks Rejsebureau Forenings (DRF) vurdering, at de luftfartselskaber, der er underlagt EU reglerne omkring passagerbeskyttelse (Forordning 261/2004EF), stadig er forpligtet til at tilbyde deres passagerer forplejning samt indkvartering, indtil disse kan transporteres til deres endelige destination.

Der er desværre en række flyselskaber, der ikke længere tilbyder disse ydelser og senest har SAS meddelt, at selskabet fra den 21. april ikke længere ser sig forpligtet til at efterleve de almindelige regler for passagerbeskyttelse, der kræver, at flyselskabet skal stille forplejning og indkvartering til rådighed for dets strandede passagerer.

DRF er helt uenig i SAS udlægning af reglerne og opfordrer på den baggrund rejsende omfattet af reglerne til at protestere overfor flyselskabet på stedet, og til samtidig at gemme dokumentation for de udgifter, de måtte have i forbindelse med forsatte overnatninger og forplejning, indtil de transporteres til deres endelige destination.
Ved hjemkomst skal passageren klage til Statens Luftfartsvæsen, Ellebjergvej 50, 2450 København SV eller på
www.slv.dk.

Forordning 261/04’s krav til luftfartsselskaberne er til orientering helt klare, så der gælder som udgangspunkt ingen generelle fritagelser for Forordningens forpligtigelser, når den rejsende flyver fra en EU medlemsstat.

For flyvninger med et EU luftfartsselskab fra et tredjeland (ikke EU medlemsstat) til en EU medlemsstat, er EU luftfartsselskaberne stadig forpligtet til at overholde Forordningens bestemmelser, medmindre det kan dokumenteres, at luftfartselskabet har kompenseret passageren i overensstemmelse med national lovgivning for denne situation. Dette krav gælder således også for SAS.

Luftfartsselskabernes egne regler/retningslinjer for, hvornår der skal kompenseres er således ikke nok til at fritage dem fra Forordningens bestemmelser – og det skal dokumenteres, at der findes lovgivning om kompensation i det pågældende land, samt at denne er overholdt.

Det er på denne baggrund ikke i overensstemmelse med reglerne, når luftfartselskaberne afviser at tilbyde forplejning og indkvartering.
Når SAS selv definerer deres egne regler for, hvad de mener, man skal kompensere dets gæster med i ikke EU-lande, fritager det dem derfor på ingen måde fra ansvaret efter reglerne for passagerbeskyttelse. Reglerne gælder stadig og det vil sige, at luftfartselskaberne fortsat skal tilbyde passageren valget imellem;

• At få billettens hele pris refunderet (dette må der heller ikke tages gebyr for).
• Tilbud om ombooking ved førstgivne lejlighed, dvs på første ledige flyafgang, som ikke nødvendigvis er SAS’ egen afgang.

Hvis passageren ønsker ombooking til første ledige afgang, skal SAS desuden – indtil videre transport kan tilbydes – sørge for følgende til passageren;

• Forplejning, der står i rimeligt forhold til ventetiden
• Indkvartering samt transfer til/fra indkvartering til lufthavn,

Af hvilken bestemmelse i Forordningen fremgår muligheden for at modregne?
Lovteknisk er der i ovenstående situation tale om Forordningens artikel 3, stk. 1, litra b, hvorefter passageren ikke kan påberåbe sig Forordningens bestemmelser hvis denne har modtaget modydelser, eller kompensation og har fået bistand i det pågældende tredjeland (ikke EU-land).

Forarbejderne til Forordningen omtaler her alene ’tilsvarende’ og henviser derfor til tilsvarende national lovgivning, der omhandler passagerers rettigheder ved boardingafvisning, aflysninger eller lange forsinkelser.
Findes der ikke sådan lovgivning i det pågældende tredjeland, udstrækkes Forordningens bestemmelser til at gælde for alle EU luftfartsselskaber, der foretager flyvninger fra det tredjeland og til en EU medlemsstat.

Det er derfor i strid med reglerne for passagerbeskyttelse, når passagerer ikke modtager den nødvendige assistance i form af forplejning og hotelovernatninger fra luftfartsselskaber indenfor EU, og ved flyvninger udenfor EU med destination i EU – medmindre ovenstående er opfyldt.

At forpligtelserne forsat påhviler luftfartselskaberne fremgår desuden af vedlagte pressemeddelelse udsendt tirsdag den 19. april af EU transportkommissær Siim Kallas, der netop understreger luftfartselskabernes forpligtelser.

Husk derfor:
• Få dokumentation fra luftfartsselskabet på, at ens krav er blevet afvist
• Gem regninger fra hoteller og forplejning
• Indgiv en klage til SLV ved hjemkomst

Er reglerne anderledes hvis en flybillet er købt som en del af en pakkerejse, og via et rejsebureau?
Nej – det er de samme regler der gælder. Har en kunde købt sin flybillet gennem et rejsebureau, eller som en del af en pakkerejse har man de samme rettigheder overfor flyselskabet, som havde man købt sin rejse direkte hos dem. Et rejsebureau kan naturligvis assistere den strandede passager med at finde hoteller, men er ikke forpligtiget til at betale for dette jf. Lov om Pakkerejsers § 17, stk. 1, nr. 4 – den forpligtigelse påhviler alene luftfartsselskabet.

Er det kun SAS, der løber fra ansvaret ? – nej bestemt ikke. Det gør størstedelen af selskaberne på den ene eller anden måde.
Det skal understreges, at det ikke kun er SAS der er løbet fra deres tidligere tilsagn om at assistere deres passagerer. Således har bl.a. flyselskaberne Finnair, Norwegian og AirBaltic også meldt ud, at de heller ikke vil tilbyde deres strandede kunder hotelophold eller fortæring, mens de venter.

Ligeledes har luftfartsselskaberne KLM og Air France lige fra starten af flyveforbuddet fralagt sig deres ansvar for assistance til deres strandede passagerer. Så SAS er absolut ikke alene i det mindre gode selskab.

For yderligere information kontakt venligst Danmarks Rejsebureau Forenings sekretariat på telefon 3535 6611 eller foreningens direktør Lars Thykier på 4045 6814.